Løvenbalk slægten
Løvenbalk
Ifølge et gammelt sagn, hvis rigtighed ikke drages i tvivl,
randt der kongeligt blod i denne slægts årer, idet dens
stamfader skulle være en søn af kong Christoffer den
Anden i en illegitim forbindelse med en jomfru af de gamle Lunge'r.
Våbnet, en blå løve gående over to blå
bjælker i guld felt og på hjelmen en halv blå
løve, kunne også tale for sagnets rigtighed. Hr. Erik
Eriksens sejl fra 1436 har nærmest været forbillede
for ovennævnte våben. En mærkelig afvigelse i
våbenet findes på hr. Stig Pedersen Krognos gravsten
fra begyndelsen af det 15. årh. i Lund Domkirke, blandt hans
Anevåben findes nemlig de Løverbalk'ers våben
med løven oprejst foran tre bjælker. Slægtsvåbenet
har åbenbart givet anledning til slægtsnavnet, der dog
først kom i brug i allersidste generation, i første
halvdel af det 16. årh.
Christoffer II (1276 1332), Konge af Danmark (1320-26 og 1329-32),
søn af Erik V, Hertug af Estland 1303 og af Halland 1306
under broderen Erik Menveds regering, mod hvem C. gentagne gange
konspirerede, til han 1315 måtte gå i landflygtighed.
Måtte, for at blive konge, 1320 underskrive en håndfæstning,
der på væsentlige punkter indskrænkede hans magt.
C. brød dog snart håndfæstningen, fortsatte Erik
Menved's kostbare udenrigspolitik, pålagde nye trykkende skatter
og viste sig ganske uordholdende. Da Fyrst Vitslav III af Rügen
og Hertug Erik II af Sønderjylland døde 1325, forsøgte
C. at indlemre begge Len, men veg tilbage for Grev Gerhard III af
Holsten's energiske optræden på Erik II's umyndige søn
Valdemar's vegne. Stormændene i Danmark trådte i forbindelse
med Greven, og et oprør 1326 tvang C. og hans søn
og Medkonge Erik (VII) til at forlade landet, medens Valdemar (III)
blev konge under Grev Gerhard's formynderskab. Tre år senere
lykkedes det C. at få sit rige igen ved Grev Johan III af
Holsten's hjælp og Grev Gerhard's passivitet, men størstedelen
af riget gik som pantelen til greverne og forskellige andre stormænd,
C. havde måttet vinde. Et forsøg på, i forbund
med Grev Johan, at bekæmpe Grev Gerhard, førte til
C.'s fuldstændige nederlag på Lo Hede 1331, hvor Erik
faldt og C.'s næstældste søn Otto blev fanget.
C. tilbragte sit sidste år på Grev Johan's besiddelser
på Lolland. C. var gift med Eufemia af Pommern, havde sønnerne
Erik, Otto og Valdemar, samt datteren Margrethe, der ægtede
Kejser Ludwig's søn Markgreve Ludwig af Brandenburg. C. havde
med en adelsdame af slægt Lunge to børn: Datteren "Frøken"
Regitze og sønnen Erik.
Erik Christoffersen (Løvenbalk), der findes ingen beskrivelser
om E.C. i samtidige kilder, men traditionen støttes af våbenet
en blå løve over to blå bjælker i guldfelt.
E.C. er den egentlige stamfader til den danske adelsslægt
LØVENBALK. Han havde 3 børn: Johan, Margrethe og Niels.
E.C. var gift med Gyldenstjerne (til Aagaard) en søster til
Niels Pedersen Gyldenstjerne til Aagaard.
Niels Eriksen (Løvenbalk) til Aursbjerg, deltog i Kong Oluf's
hyldning 1377. N.E. var gift med Sophie Johansdatter Rantzau. Kong
Oluf (1370 87) var søn af den norske Kong Haakon Magnusson
og Valdemar Atterdag's datter Margrethe. Oluf var Konge i Norge
og Danmark. N.E. havde med Sophie Johansdatter Rantzau en søn
Jens, der blev et af de største navne i slægten (Løvenbalk).
Jens Nielsen (Løvenbalk), (f.1344 + 1438) til Aunsbjerg
og Odegard, som han købte 1404 af Jens Brandsen og hans søster,
men overlod til Dronning Margrethe. Angiver sig 1424 at være
80 år gammel. 1396 Landsdommer i Nørrejylland. 1397
Ridder og Rigsråd. Dræbte Jens Jensen (Brok) af Clausholm
og måtte derfor 1405 i Helsingborg slutte en ydmygende og
kostbar sone med den dræbtes slægt. J.N. var trods dette
er meget anset mand i Danmark. 1424 en af de verdslige stormænd,
der aflagde vidnesbyrd i processen om Sønderjylland. Levede
endnu i 1430, men angives at være død i 1438. J.N.
blev begravet i Gråbrødre Kirke i Viborg. Gift med
1) Ellen Pedersdatter Munk fra Holbækgård + ca. 1367.
2) N.N., hvis våben var et delt skjold, 2 felter fem gange
tværdelt iflg. Mogens Jensen (Løvenbalk)'s gravsten.
J.N. og hans hustru's usædvanlige store ligsten, der ifølge
en urigtig tradition skal have tjent Hans Tavsen til talerstol ved
den første lutherske prædiken i Viborg, blev 1786 flyttet
til Hinge, hvor den oprindelige indskrift fjernedes. 1835 førtes
den tilbage til Viborg og anbragtes i anlægget Tavsen's minde,
hvor den endnu ses. Af andet ægteskab havde J.N. en
søn Mogens.
Mogens Jensen (Løvenbalk) til "Bjæverskov"
gav 1429 gods til Viborg Domkirke for Asmildgård, han havde
i forening. M.J. deltog 1435 i opsigelsen til Kong Erik og var 9.
april 1440 nærværende på Viborg Landsting ved
udstedelsen af Kong Christoffer III af Bayern's (1416-48) håndfæstning.
M.J. synes at være falden 1441 i bondeoprøret. Gift
med Else Svendsdatter Udsøn, der 1450 som enke skødede
gods til hr. Otte Nielsen (Rosenkrantz), da hun var i Asmild Kloster.
Levede længe som enke på Aunsbjerg, men gav sig siden
i Mariager Kloster. Hun døde 1482 og blev begravet i Viborg
hos sin første ægtefælle Eskild Ibsen Basse til
Tjele.
Laurids Mogensen Løvenbalk, til Tjele, som han arvede efter
sin halvbroder Christian Eskildsen. L.M. nævnes 1462. Havde
1473 og 1486 Mors i forlening. L.M. lejede 1482 gods af Mariager
Kloster. Nævnes 1485 blandt Bo Høg's stamfrænder.
L.M. deltog 1487 i hyldningen i Lund. L.M. lejede 1488 gods for
livstid af Herman Flemming. Levede 1. august 1500, da han nævnes
som medudsteder af et vidne af Viborg landsting. Han døde
1500. Gift med 1) før 1472 Anne Joakimsdatter Flemming, som
døde ca. 1488. Hun blev begravet sammen med sin ægtefælle
L.M., der dog først døde 1500. Begravet i Mariager
Kirke, hvor L.M. havde bygget et kapel. Anne Joakimsdatter Flemming
skal dog efter andre angivelser være begravet i Viborg. Hun
var gift tidligere, før 1458 med Anders Ebbesen Galt, som
døde før 1466. L.M. var gift anden gang med 2) Karen
Pedersdatter Bille, som levede 1511. Hun blev begravet i Viborg
Domkirke. Karen Pedersdatter Bille var søster til hr. biskop
Ove Bille i Aarhus. L.M.'s børn var vist alle af andet ægteskab.
Af børn var bl.a. hr. Mogens Lauridssen (Løvenbalk)
til Tjele, kendt fra sin udsending til Skotland, hvorfra han hjemførte
Genete (Janet) Jacobedatter Graigengelt, "Den skotske
Kvinde på Tjele" (H.F.Ewald). Genete var af Montrose's
stamme en sidegren til "Clans Græmes" (Grahams).
Kendt fra "The Montrose's bl.a. James Graham, der 1644
udnævntes til "Marquis". Han var senere den engelske
konges general i Skotland. Endvidere havde L.M. en datter Maren
Lauridsdatter, der blev gift med Erik Pedersen Skram (Skram stammer
fra Tyskland, Slesien) til Hastrup. Desuden har der eksisteret en
søn af L.M., der hed Jens.
Jens Løvenbalk. I "Udkastning til en fuldstændig
beskrivelse af Viborg Stift", der findes i Landsarkivet i Viborg,
skriver pastor A. Lachmann ved omtale af Tjele, at Laurids Mogensen
(Løvenbalk) ejede den i 1487 og hans datter Maren Lauridsdatter's
mand Erik Skram ejede den 1508, men "Jens Løvenbalk
var ejer af gården foruden Erik Skram", så det
kan ikke betvivles, at J.L. har eksisteret, selvom man ikke kender
ham af samtidige kilder. Det må sluttes af historien og forskellige
ting, der peger i retning af, at Thøger Jensen (Løvenbalk)
har været en søn af J.L. Man må alt i alt tage
i betragtning, hvor lidet man på det tidspunkt fik nedskrevet,
og som er bevaret til vore dage. J.L. var gift med Helene Pedersdatter
Munk.
Thøger Jensen (Løvenbalk).+ 1538, var præst,
skal efter et sagn, hvis pålidelighed nu ikke lader sig bevise
eller med sikkerhed modbevise, have tilhørt den adelige slægt
Løvenbalk. I sin ungdom blev han optagen i Johanniterordenens
(Korsbrødrenes) Kloster i Viborg, og her var han, da Mag.
Hans Tavsen ved året 1524 blev sendt til Viborg fra Antvorskov
Kloster, fordi det antoges, at Prioren i det viborgske St. Hans
Kloster ville være i stand til med det gode eller det onde,
at bringe ham fra hans lutherske meninger. Broder T.J. var imidlertid
en af de første, som Tavsen vendt for sine reformatoriske
anskuelser, og han blev den store reformator en tro våbenfælle,
så længe denne var i Viborg, ja efter Huitfeldts beretning
skal han 1529 have fulgt ham til København. Senere stod han
en anden af de viborgske reformatorer Mag. Jørgen Jensen
SADOLIN, bi da denne omkring 1531 32 forlagde sin virksomhed
til Odense. Thi at "Skolemesterer. Thøger", som
kom med Sadolin til denne by, har været T.J. kan næppe
betvivles. Her blev han underkastet forfølgelse og vendte
da snart til Viborg igen, hvor der var trang for hans arbejde. Han
synes at have fortsat den evangeliske præsteskole, som SADOLIN
havde begyndt. I hvert tilfælde nævnes han som den første
evangeliske læsemester ved Domkirken. Tillige blev han sognepræst
ved den tidligere Sortebrødre Kirke i Viborg. Han døde
allerede 19. april 1538, medens han endnu var i sine kraftigste
år. Hans hustru Anne Pedersdatter blev senere gift med hans
efterfølger Mag. Morten Hvas. T.J. og Anne Pedersdatter's
søn var Peder Thøgersen.
Peder Thøgersen (Løvenbalk) er født ca. 1532
i Viborg døde 3. Januar 1595 og blev begravet i Viborg Domkirke.
P.T. studerede efter sin skolegang i Viborg i København og
i udlandet. Han blev kapellan i Viborg og derpå 1558 sognepræst
ved Domkirken. Samtidig fik han et Kanonikat ssts. 1565 blev han
magister i København og valgtes 1571 med stor tilslutning
til biskop i Viborg. Førend han blev bispeviet, blev han
efter kgl. befaling underkastet en prøve af Universitetets
professorer, som biskop synes P.T. at have virket med dygtighed
og nidkærhed. Af betydning for hans styre var det, at han
stod vel anskrevet ved "Hove" og særlig havde en
god støtte i sin gamle skolekammerat, Kansler Niels Kaas.
Vistnok ad denne vej lykkedes det ham således 1574 at udvirke,
at der blev henlagt ikke mindre end 38 sognes kongetiende til Viborg
Katedralskole til underhold for 30 disciple. Hermed stiftedes der
i Viborg en institution, der i lighed med kommunitetet i København
ikke blot gav sig udtryk i et dagligt bordfællesskab mellem
disciple og lærere, men som også var af stor betydning
for disciplenes uddannelse og hele åndelige udvikling. Viborg
skole oplevede da også i de følgende år en blomstringsperiode,
hvortil bl.a. bidrog, at P.T. stod i nært samarbejde
med den dygtige rektor Jacob Holm, hans svigersøn. P.T. vides
ikke at være optrådt som forfatter. Han efterlod sig
en talrig og vidtforgrenet efterslægt. Hans hustru Margrethe
Jensdatter, (døde 23. december 1603), var samlingspunktet
for den tradition, der i Viborg nedfældede sig om reformationstidens
tildragelser. P.T.'s hustru giftede sig anden gang efter hans død
med (1598) Landstingsherrer, Borgmester i Viborg Gunde Christensen
Grøn (ca.1537 1617). Han havde været gift en gang
med Mette Nielsdatter, datter af Kannik i Viborg Mag. Jens Hansen
(død ca. 1558).
Else Pedersdatter (Thøgersen Løvenbalk) død
1591. blev 1577 gift med faderens dygtige elev Jacob Jensen Holm
(1543-1609.), som var født i Viborg søn af Jens Holm,
der var borger sammesteds. Han skal være blevet student fra
Viborg Skole og rejst 1571 med Absalon Juel fra Mejlgaard til Wittenberg,
hvor han forsatte sine studier i samliv med Melanchthons disciple.
1574 skal han have taget magistergraden, og samme år udgav
han en græsk afhandling om "Dyden". Efter sin hjemkomst
virkede han en længere årrække i Viborg, først,
fra 1574, som rektor og senere, fra 1582, som sognepræst ved
domkirken. Iblandt hans disciple i Viborg Skole nævnes den
senere bekendte Biskop H.P. Resen. 1587 blev han biskop i Ålborg
(Rudolfi Kirke) viet af sin svigerfader Peder Thøgersen (Løvenbalk)
biskop i Viborg. 1604 var han med de øvrige jyske bisper
hos Christian den IV i Haderslev, vistnok for at forhandle om en
ny skoleordning, og 1606 deltog han i en forhandling om exorcismens
afskaffelse, som han bestemt frarådede. Han døde 29.
maj 1609. Han ægtede i andet ægteskab i 1595 Elsebeth
datter af borgmester P. Hegelund i Ribe. Elsebeth blev efter J.J.E.'s
død igen gift med hans efterfølger Biskop Christen
Hansen Riber.
Else Jacobsdatter Holm blev gift med præsten Thomas Christensen
Mumme + 1625.
Jacob Thomassen Mumme. Søn af ovennævnte var Præst,
døde 1684 gift med Anna Hansdatter Ølgod.
Elisabeth Jacobsdatter Mumme blev gift med Henrik Jensen Stampe,
Præst +1711.
Kathrine Henriksen Stampe 1681-1760 gift med Peder Christensen
Holst, Købm.1671-1749.
Henrik Christian Holst, Købmand f. l708 gift med Olivia
Mörck, født 1717.
Karen Glerup Holst + 1796 g.m. Marcus Pauli Marcussen, 1725-1812,
Justitsråd.
Poul Marcussen. 1763-1835 Generalkrigskomm. g.m. Louise Elisabet
Henriette Saaby 1777-1858
Ulrik Christian Marcussen, 1804-1880, Konsul gift med Agnes Macgregor
Coleman Macgregor 1815-1883.
Louise Susette Emilie Marcussen 1838-1906 gift med Ole Jørgen
Sadolin, 1826-1908, Præst.
Efter Vang Sadolin, Slægten Sadolin,
1976
Se Løvenbalks stamtræ.
Uddrag fra Slægten Sadolin, Vang Sadolin,
1976
Med Louise Suzette Emilie Marcussen slutter Løvenbalk'ernes
bidrag til den Gamle gren og den Ældre
gren. Og hendes børn sammen med Pastor Ole Jørgen
Sadolin danner grundlaget for den Yngre
gren.
Se også den Gamle
gren, den Ældre gren og
den Yngre gren.
I øvrigt kan alle efterkommere findes i
slægtsrelationsdatabasen OneTree
Genealogy.
Se desuden oversigterne for:
Marcussen'erne,
MacGregor Clan'en, Løvenbalk'erne
og Burgund'erne.
Eventuelle rettelser og tilføjelser modtages
meget gerne af Nikolaj Sadolin.
|