Kilde: Vallø Lokalhistorisk Arkiv (B2234)
Historien
En præstegård ved Valløby Kirke
Præstegården i Valløby blev opført i 1750 og tjente i generationer som embedsbolig for sognets præster. Bygningen er opført i bindingsværk med stråtag — karakteristisk for tidens danske landbygninger — og ligger direkte ud til Valløby Bygade, med Valløby Kirke som nabo. Præstegården blev fredet for mange år siden.
Valløby ligger ca. 5 km sydvest for Køge og ca. 40 km syd for København. Landsbyen er lille og stille, men ikke ukendt: Vallø Slot, med sine røde tårne, ligger blot et par kilometer derfra.
1865–1880
Præstegårdens Sadolin-år
I 1865 tiltrådte Ole Jørgen Sadolin (1826–1908) som sognepræst i Valløby. Han bosatte sig her i præstegården med sin hustru Louise Suzette Emilie, født Marcussen (1838–1906), og parrets syv børn voksede op inden for disse mure i femten år. Børnene var Solveig, Frode, Helga, Jørgen, Gunnar, Olaf og Knud.
Ole Jørgen kom fra en gammel præsteslægt, og Louise kom fra en velhavende familie, hvilket gjorde at børnene kunne få en god uddannelse: Frode som læge, Jørgen og Olaf som præster, Gunnar som kunstner og Knud som ingeniør.
Børnene kendte forældrene ved kælenavne, som de brugte i breve og daglig tale: faderen kaldtes "O.I." og moderen "Lulu". De breve og nedskrevne erindringer om præstegårdslivet, som er bevaret, tegner et billede af et hjem med plads til både alvor og glæde — og med præstegårdsmarkerne, haven og kirkenaboen som den naturlige ramme om tilværelsen.
Ole Jørgen Sadolin forlod embedet i 1880, og familien flyttede fra præstegården til Reerslev. Men stedet forblev levende i børnenes erindring — og da muligheden bød sig næsten tredive år senere, handlede de.
Kilde: Vallø Lokalhistorisk Arkiv (B2112)
1909
Købet af Præstegården
I 1909 hørte Frode tilfældigt, at der var bygget en ny præstegård, og at sognerådsformanden Anders Olsen havde købt den gamle. Fire af brødrene blev enige om, at de nok kunne finde penge til at købe den af ham, og Anders Olsen var villig til at sælge den igen. En lade blev revet ned, og to murstensgavle blev bygget op, hvorefter brødrene købte gården for 4650 kr.
Aktieselskabet
En fælles ejendom — en fælles forpligtelse
Fra begyndelsen var det klart for brødrene, at barndomshjemmets fremtid krævede en fast forankring. Ejendommen skulle ikke blot besiddes — den skulle forvaltes, vedligeholdes og bevares for kommende generationer. Den 29. april 1929 fik dette formalitet: Valløby gamle Præstegaard A/S blev stiftet, og ejendommen overgik til aktieselskabets eje og dermed et bredere og mere varigt ejerskab.
Det var den yngste bror, Knud Sadolin, der gennem næsten et halvt århundrede bar det praktiske ansvar for selskabets drift som administrator. Da Knud Sadolin døde i 1960, videreførte hans svigersøn Orla Greisen hvervet. Cirka tredive år senere overtog datteren Tove Sadolin opgaven — og hun er siden blevet afløst af broderen Frode Greisen, der i nyere tid har varetaget administrationen.
Livet på præstegården
Dåb, konfirmation, bryllup og begravelse
Allerede i de år, børnene voksede op, var præstegården mere end blot en families bolig — stedet samlede slægtninge og venner, og huset og haven dannede rammen om fællesskab og højtid. Da familien siden tilbagekøbte ejendommen, fortsatte og udviklede denne tradition sig naturligt. Valløby gamle Præstegaard er gennem alle årene blevet brugt til familiens livsbegivenheder: dåb, konfirmationer, bryllupper og begravelser.
Til de større lejligheder er havens arealer en uerstattelig ressource. Telte slås op på plænen, borde og stole stilles frem, og de mange slægtninge finder plads udendørs, som de aldrig ville have gjort inden for husets mure alene. Og midt i det hele: Valløby Kirke — blot få skridt derfra — som den naturlige ramme om de kirkelige handlinger, præcis som i Ole Jørgen Sadolins tid som sognepræst.
Jubilæerne
Milepæle i et fælles ejerskab
Hvert jubilæum er en lejlighed til at samle slægten og mindes, hvad det betød, at brødrene i sin tid handlede på en drøm. De store mærkedage har altid samlet mange grene og generationer på én gang.
| År | Mærkedag |
|---|---|
| 1934 | 25-års jubilæum |
| 1959 | 50-års jubilæum |
| 1984 | 75-års jubilæum — her indledtes traditionen med fejring hvert 5. år |
| 2009 | 100-års jubilæum — 170 af ca. 250 efterkommere deltog |
I dag
Et familieeje i fællesskab
Præstegården ejes fortsat af Valløby gamle Præstegaard A/S, og aktierne videregives fra generation til generation inden for de fem familielinjer. Der er i dag 130 aktionærer fra alle fem grene. Den største enkeltaktionær er det såkaldte Mindelegat — O.J. Sadolin & Hustru Louise Suzette Emilie, f. Marcussens Mindelegat — stiftet af Knud Sadolin til minde om stamforældrene. Mindelegatet yder økonomisk støtte til vedligeholdelse af præstegården. Ejerskabets form er den samme, som brødrene satte i verden i 1929 — men behovet for og glæden ved stedet er ligeså levende som nogensinde.
Huset lejes ud til familiemedlemmer i de perioder, det er ledigt. Alle fem grene har adgang på lige vilkår, og administrator koordinerer fordelingen af ophold. Generalforsamlingen afholdes hvert år og holder slægtens fællesskab om ejendommen i live på et formelt plan — men det er hverdagenes og ferieugernes samvær, der giver stedet sin egentlige mening.
I dag er præstegården fredet på grund af den traditionelle materialeholdning. De bærende fredningsværdier af bygningens ydre knytter sig til de enkle og traditionelle bygningsvolumener med magert bindingsværk, gennemstukne bjælkeender, træbeklædte gavltrekanter med vandbræt, ubrudte heltage med kragetæer og skorstenspiber i rygningen, og de ældre vinduer og døre. Indvendigt fremhæves fredningsværdierne i form af den oprindelige planløsning og de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder ildstedet, bilæggerovnen, køkkendørens fodringsluge, gennemstukne bjælkeender, fyldningsdøre, bukkehornsbeslag, greb, gerikter, fodpaneler og karminpilastre.
Disse kvaliteter og karakteristiske historiske træk er en vigtig del under familiens ophold på præstegården, som stort set stadig er indrettet som da brødrene købte deres barndomshjem.
